AI til idéudvikling
Ny forskning viser, at AI er særligt stærk til at udvikle nye perspektiver, skabe originale og meningsfulde idéer samt forudse, hvordan de kan udfolde sig i praksis – og hvordan mennesker sandsynligvis vil reagere på dem.
På dette kursus lærer du at bruge AI som en aktiv sparringspartner i dit daglige arbejde. Du får konkrete metoder til at styrke idéudvikling, problemløsning og innovation – uanset om du arbejder med effektivisering, værdiskabelse, strategi, teamudvikling eller komplekse organisatoriske udfordringer.
Kurset er for dig, der allerede arbejder med innovation eller udvikling, men oplever, at I ofte ender med de forventelige løsninger. Eller for dig, der ganske enkelt ønsker flere og bedre idéer. Du behøver ikke se dig selv som særligt kreativ. AI kan fungere som en struktureret og udfordrende medspiller, der hjælper dig med at tænke bredere, skarpere og mere originalt. Du får:
Konkrete værktøjer til AI-baseret idéudvikling
Gennemtestede prompt-eksempler
Metoder til at udforske og kvalificere idéer systematisk
Indsigt i, hvordan AI kan styrke kreativitet og beslutningskraft
Underviser er Christian Byrge. Kurset udbydes i samarbejde med Djøf og afholdes i København. Klik her for information og tilmelding.