Kreativitet og Nytænkning (book chapter)

At have kreative evner er vigtig i mange af de daglige private, skolemæssige og professionelle gøremål. Vi har brug for ideer til hvad vi skal lave i aften eller i weekenden, ideer til gaver til venner og familie, ideer til hvad vi vil spise, ideer til hvordan vi skaludføre vores arbejde, og ideer til hvordan man skal løse en konkret problemstilling. Ideer er noget vi har brug for hele tiden – hver eneste dag.

Kreativitet kan umiddelbart virke uigennemskueligt, men der findes en række faktorer der har stor indflydelse på hvor kreativ du er som person. Nogle af disse faktorer kan vi ikke gøre så meget ved, mens andre faktorer er inden for vores rækkevidde. Denne tekst vil præsentere 4 faktorer, som vi kan påvirke med det formål at blive mere kreative alene eller sammen med andre. Disse fire faktorer er: motivation, tryghed, koncentration og vidensanvendelse, som alle er eksemplificeret i en case som udspringer af et forskningsprojekt, der fandt sted fra efteråret 2007 til sommeren 2009. Projektet hed Leg og Læring i Produktudvikling og havde som formål at skabe et mentalt sted, hvor organisationer kunne mødes på tværs af industri, branche, faglighed og teknologi for at udvikle produktideer og serviceideer for hinanden. Der var 18 deltagende organisationer i projektet, som var inddelt i 3 grupper efter kriteriet for størst mulig diversitet. En af grupperne bestod således af et regionalt busselskab (FynBus), enkreativitet og ny tænkning zoologisk have (Odense Zoo), et firma der laver fadølsudstyr (Micro Matic), et firma der laver postkasser (Juliane Drivhuse), samt et firma der laver billedmanipulation (ESoft). Der er ingen umiddelbar logisk sammenhæng imellem de deltagende organisationer ihver gruppe. Til gengæld er der ingen konkurrence organisationerne imellem og diversiteten er stor. 

Projektet havde en specifik arbejdsform, der havde som formål at højne kreativiteten og udvikle en række ideer, som efterfølgende bliver implementeret i de deltagende organisationer. Det er arbejdsformen på deres møder, der vil blive relateret til i det efterfølgende. Det er håbet, at du som læser vil eksperimentere med din og dine arbejdsrelationers kreative potentiale. Dette kapitel har jeg co-authored sammen med Morten Lund.

Get the Chapter in Danish now.